I det fynske folks tjeneste

Livstid til 27-årig: Landsretten stadfæster dom for dobbeltdrab på Langeland

Østre Landsret har torsdag stadfæstet livstidsdommen til den 27-årige Alexander Jensen for dobbeltdrab begået på Langeland i april 2016.

Østre Landsret har torsdag formiddag stadfæstet Retten i Svendborgs dom om fængsel på livstid til 27-årig mand for dobbeltdrabet i Snøde.

Østre Landsret i Odense stadfæster dommen om fængsel på livstid til den 27-årige Alexander Jensen for dobbelt skuddrab på Langeland begået i april 2016.

Den 27-årige mand er i både i Østre Landsret og ved Retten i Svendborg kendt skyldig i at have skuddræbt sin gravide ekskæreste på 23 år og dennes nye kæreste på 35 år den 17. april 2016 i Snøde på Langeland.

Dobbeltdrabet fandt sted, da Alexander Jensen skulle aflevere sin seksårige datter til ekskæresten, pigens mor. Datteren sad altså på bagsædet af sin fars bil, mens drabet fandt sted. 

Ifølge tiltalen påkørte den 27-årige først ekskæresten og hendes nye kæreste med sin bil, hvorefter han skød den gravide ekskæreste i hovedet og i kroppen med et oversavet haglgevær.

Derefter skød han også kvindens nye kæreste i ansigtet og i den ene arm.

Læs også Dobbeltmorder vil have nedsat sin straf

Har erkendt drabene

Alexander Jensen har i byretten erkendt drabene, og derfor handlede ankesagen, der har kørt i denne uge, ikke om, hvorvidt den 27-årige er skyldig eller ej. Fokus har været på, om dobbeltdrabet var planlagt eller ej. 

Den 27-årige drabsmand har afvist, at drabene skete efter forudgående planlægning. Men byretten fandt dog modsat bevist, at det netop var planlagt på forhånd.

En måned før hændelsen havde Alexander Jensen ifølge Ritzau købt jagtgeværet og skaffet ammunition. Han havde desuden foretaget en del søgninger på nettet på blandt andet "lejemord" og "jalousidrab", inden drabene fandt sted. 

Læs også Dobbeltdrab på Langeland: - Der er tale om likvideringer

 

Ved du noget? Så send os et tip