LO-formand: Ikke alle kan pendle på job

Formand for LO Fyn, Helle Nielsen, synes, at det er rigtig dejligt, at jobchef Kristoffer Nothlev i Odense Kommune vil pendle helt fra Bornholm. Men hun mener ikke, at det er muligt med alle jobs.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Odense Kommune har Danmarks tredjehøjeste ledighed, og samtidig viser undersøgelser, at hver tredje virksomhed her i regionen i øjeblikket har problemer med at rekruttere den fornødne arbejdskraft. Det, mener odenses nye jobcenterchef Kristoffer Nothlev, kan løses, hvis de ledige er villige til at pendle noget mere. Han pendler selv knapt 320 kilometer på arbejde. Helle Nielsen, som er formand for LO Fyn, mener, at fynboerne allerede er meget fleksible, og at mange timers pendling ikke går i spænd med alle slags jobs. 

 

- Nu kommer der en helt ny jobcenterchef, som rejser rigtig langt fra sin familie hver eneste dag og synes, at det er fantastisk. Han kan forberede sig på sin rejse, og det er jo rigtig dejligt, at man kan det. Og derfor er der også forskel på, hvilke job man har, forklarer Helle Nielsen. 

Faktisk har fynboerne aldrig pendlet længere, end de gør nu. I gennemsnit pendler vi i dag 22,2 kilometer hver vej til arbejde sammenlignet med 2006, hvor vi pendlede 18,3 kilometer. Det er to kilometer længere end landsgennemsnittet. 

Helle Nielsen mener, at pendling er godt, men at mange andre faktorer skal bringes i spil. 

- Jeg synes at pendlingen er fleksibel, men så må vi kigge på, om det er muligt, at pendle mere end vi gør i dag. Hvordan ser infrastrukturen ud? Hvad med broforbindelsen og så videre. Jeg synes, at det hele hænger sammen, siger hun. 

I dag rejser den gennemsnitlige dansker 28 minutter for at komme på arbejde. TV 2/FYN var tidligere på gaden for at høre fynboernes smertegrænse i forhold til at pendle efter arbejde: 

 

 

Oversigt

    Oversigt