Løber faldt død om

Tirsdag aften blev en 36-årig mand fundet død, efter han faldt om under en løbetur. Manden blev set komme løbende og falde om på Nyborgvej i Odense.

En læge var på stedet og prøvede at genoplive ham, og en lægeambulance og en politipatrulje kom kort efter til stedet. Men den 36-årige løber blev kort tid efter erklæret død på skadestuen. 

Det er endnu uvist, hvad han døde af. Men Fyns Politi Odense oplyser, at han muligvis havde en hjertefejl. Pårørende er blevet underrettet, oplyser vagthavende ved Fyns Politi Odense.  

Oversigt

    Oversigt