I det fynske folks tjeneste

Løbere er vilde med Storebæltsbroen

Allerede 2 uger før tilmeldingsfristen udløber, har 4500 tilmeldt sig den største løbebegivenhed i 2005 - Broløbet Storebælt.

-

7000 løbere krydser broen 28. maj 2005

Allerede 2 uger før tilmeldingsfristen udløber, har 4500 tilmeldt sig den største løbebegivenhed i 2005 - Broløbet Storebælt.

Lørdag den 28. maj 2005 venter der deltagerne en masse spændende oplevelser. Udover den unikke løbetur over broen vil de 2 bæltbyer, Nyborg og Korsør, byde på en masse aktiviteter både før og efter løbet. Byerne vil være fyldt med levende musik, gode spisetilbud til løberne, guidet rundture i Nyborg samt aktiviteter i massevis. 

Maximum 7000 over bæltet
I Korsør kulminerer byens maritime byfest med en stor koncert efter løbet. Tilskuererne kan tidligere på dagen indtage Flådestation Korsør, som på dagen har åbent hus. For at skabe et godt arrangement har arrangørerne sat et deltagermaksimum på 7000 løbere. Arrangørerne forventer, at de resterende 2500 pladser sælges, og at der kan meldes udsolgt, når tilmeldingsfristen udløber 1. april 2005.