I det fynske folks tjeneste

Løkke lover job i provinsen: Et sted på Fyn ligger lunt i svinget

Regeringen vil etablere "flere tusinde" arbejdspladser i provinsen. TV 2/Fyns Christiansborg-redaktør vurderer, at der meget vel kan lande statslige arbejdspladser på Fyn.

01:10

Video: Søren Bidstrup/Scanpix

Til december får befolkningen svar på, hvilke arbejdspladser regeringen vil udflytte eller etablere i provinsen. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter tirsdagens åbningstale i Folketinget.

I talen fastslog statsministeren for første gang, at regeringen i næste runde vil etablere "flere tusinde" arbejdspladser ude i landet, men derefter sluttede det også med informationer om, hvor og hvilke arbejdspladser der er i regeringens tanker.

TV 2/Fyns Christiansborg-redaktør, Thomas Funding, mener, at man ikke skal blive overrasket, hvis Fyn får sin del af de "flere tusinde" arbejdspladser:

Læs også Få overblikket: Det vil de fynske folketingspolitikere arbejde for

- Flere statslige job til Fyn, det kommer der. Jeg kan ikke forestille mig, at man vil lave så stor en udrulning og så får Fyn ingenting. Og jeg tror det sydfynske er nok det område som ligger lunest i svinget, siger Thomas Funding og tilføjer:

- Når man taler med folk på Christiansborg, så er der en anerkendelse af, at Sydfyn burde have fået noget i de foregående runder.

Thomas Funding vurderer også, at det bliver et højere antal statslige job end sidste gang der blev etableret statslige job i provinsen. Her var tallet 3.900 job.

Forsvaret på Fyn?

Ifølge Ritzau kan en del af arbejdspladserne meget vel være nye, og dermed ikke udflyttet til provinsen. De kan eksempelvis blive skabt som del af det forsvarsforlig, som et flertal i Folketinget skal enes om inden jul.

Lars Løkke Rasmussen brugte nemlig åbningstalen til igen at fastslå, at regeringen vil give forsvaret et "substantielt løft" i form af flere penge til blandt andet at imødegå cybertrusler og truslerne fra Rusland.




Det løft vil betyde flere arbejdspladser i Forsvaret, som så kan placeres ude i landet.

Skat er på vej

Før sommer besluttede regeringen at nedlægge Skat efter en stribe skandaler. I stedet vil regeringen etablere syv nye styrelser, som bliver placeret i blandt andet Middelfart.

De syv styrelser kan også indgå i den kommende udflytningsrunde, som altså bliver præsenteret i detaljer til december.

04:51 Luk video

Læs også Quiz: Hvor godt kender du de fynske folketingspolitikere?

12:19

Det er første tirsdag i oktober - også kaldet demokratiets festdag. Folketinget åbnede, og statsministeren holdt sin åbningstale. Vi fik forskellige reaktioner, og vi kiggede nærmere på, hvad åbningen og talen betyder for os på Fyn. Vi havde Jakob Risbro, TV2/Fyns samfundsredaktør, i studiet, til en snak om blandt andet dagens åbningstale og dens relevans for fynboerne.

Luk video