I det fynske folks tjeneste

Løkkes tro væbner: Få kender Lars Christian Lilleholt

Lars Christian Lilleholt er måske lidt grå i det politiske billede, mener energiministerens tidligere kollega på Christianborg, Carsten Hansen. Foto: Emil Hougaard/Scanpix/arkiv

En undersøgelse viser, at få kan placere de to fynsk valgte politikere, Lars Christian Lilleholt og Merete Riisager i regeringens ministerier. Til gengæld ved alle, hvad Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg og Thyra Frank laver.

Seks ud af ti danskere ved ikke, at fynske Lars Christian Lilleholt (V) er energi-, forsynings- og klimaminister. Dermed indtager han den ærgerlige førsteplads som Danmarks suverænt mest ukendte minister.

Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Avisen.dk blandt 1.087 repræsentativt udvalgte personer.

61 procent af danskerne kan ikke placere Lars Christian Lilleholt i et ministerium. Det ser også sort ud for den fynsk valgte undervisningsminister Merete Riisager (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Henholdsvis 60 og 59 procent af danskerne kender ikke deres ansvarsområder.

... jeg er ikke i politik for at være i medierne hele tiden men for at gøre en forskel

Lars Christian Lilleholt (V) er energi-, forsynings- og klimaminister

I den anden ende af skalaen er top tre over de mest kendte ministre i regeringen statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg (V) og ældre-minister Thyra Frank (LA).

Lars Christian Lilleholt opfatter ikke selv målingen som negativ for hans arbejde som minister.

- Jeg passer mit arbejde som minister og forsøger at skabe resultater hver dag. Man siger godt nok, at politik er showbusiness for grimme mennesker, men jeg er ikke i politik for at være i medierne hele tiden men for at gøre en forskel og levere resultater til gavn for Danmark. Det er mit fokus, skriver han i en mail til Avisen.dk.

Han påpeger, at han som regeringens højeste minister på 203 centimeter også er blevet udstyret med den længste titel som energi-, forsynings- og klimaminister.

Læs også Energiminister: Jeg må prioritere arbejdet over familien

- Det tog mig selv en rum tid at sige titlen i den rigtige rækkefølge og huske alle tre områder, så jeg forstår godt, hvis de adspurgte i undersøgelsen også har lidt svært ved at hitte rede i det, skriver han.

Carsten Hansen er tidligere socialdemokratisk gruppeformand og minister og nu senior advisor i public affairs bureauet Rud Pedersen.

Ifølge ham er Lilleholt måske en af de lidt grå politisk set. Men hans personlige relation til statsminister Lars Løkke Rasmussen sikrer, at han kommer igennem med tingene internt i regeringen og på den måde står sikkert, selv om han er ukendt i offentligheden.

 - Og så er han meget loyal over for regeringen og en god ven af Løkke. Jeg er ikke i tvivl om, at det betyder noget for hans muligheder for at få ting igennem i økonomiudvalget, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.