I det fynske folks tjeneste

Løftebrud at lukke Miljøstyrelsens i Odense

Naturstyrelsen forbereder en strukturændring, der betyder, at Miljøstyrelsens afdeling i Odense lukker. Det er løftebrud siger Erling Bonnesen.

Naturstyrelsen forbereder en strukturændring, der betyder, at Miljøstyrelsens afdeling i Odense lukker. Det er løftebrud, siger Venstres Folketingsmedlem Erling Bonnesen.

- Det er et nyt løftebrud fra rød blok. I valgkampen for blot få måneder siden lød det fra stort set alle partier, at man skulle styrke Udkants-danmark, og især skulle man have fokus på flere job i provinsen, siger Erling Bonnesen.

Fjerner videnarbejdspladser fra Fyn

Naturstyrelsen forbereder en strukturændring, der henover de kommende år betyder, at Miljøstyrelsens decentrale enhed i Odense lukker.

Målet med den nye organisation er mere effektive sagsgange og færre udgifter til husleje, administration og ledelse, oplyser Naturstyrelsen.

- Når den røde regering fjerner videnarbejdspladser fra Fyn, så udhuler man mulighederne for at få job på Fyn og det skader mulighederne for bosætning og udvikling, siger Erling Bonnesen.

- Det er helt i orden at rationalisere og effektivisere. Så har man jo netop chancen for at placere en storafdeling i Odense i stedet for at flytte til København. Det bør man gøre, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip