Lokaldemokrati: Valgsejr til bevægelsespark

Bydelen Bolbro i Odense skal have en bevægelsespark. Det afgjorde bydelen lørdag ved en afstemning.

Odense Kommune har afsat 100.000 kroner til forsøg med lokaldemokrati i Dalum og Bolbro. Tidligere har Dalum gennem en lignende afstemning besluttet, at der skal afsættes penge til en bålhytte og en skaterpark, og lørdag gik 432 borgere fra Bolbro til stemmeurnerne.

I alt var seks forskellige forslag til afstemning, men det blev til en klar sejr til en ny bevægelsespark. Næstflest stemmer fik ideen om at skabe et bytorv i Bolbro.

Bevægelsesparken, der bliver et område med dynamiske redskaber, skal opføres på det grønne område foran Bolbro Hallen. De 100.000 kroner dækker kun opstarten, men nu vil projektgruppen bag bevægelsesparken søge om resten af pengene via Forstadspuljen og lokale sponsorer.

Alle over 10 år med adresse i Bolbro kunne deltage i afstemningen.

Oversigt

    Oversigt