Lokale malerier sikret

I aften stifter Erling Bonnesen en forening, der skal sikre bevarelsen af den lokale kunstner Niels Lindbergs malerier.

Hele misæren startede, da Faaborg-Midtfyn Kommune solgte ud af malerier af den lokale kunstner Niels Lindberg. Malerier, som Erling Bonnesen tidligere selv har været med til at købe ind til kommunen, da han var borgmester.
 
Salget fik Erling Bonnesen på barrikaderne, og det endte med at han på auktion købte 8 billeder for egne penge. 
 
"Lindberg en lokal forankret kunstner, og han har fundet sine motiver i lokalområdet, og derfor har det været en fælles sag for os i Broby at holde malerierne samlet. Det er en del af vores kulturarv og malerierne er en del af vores hjerteblod," sagde Erling Bonnesen dengang. 
 
I aften klokken 19.30 holder han så stiftende generalsamling for foreningen, der skal sikre, at der er en udstilling med Niels Lindbergs malerier en gang om året. Desuden bliver det muligt for at institutioner at låne et maleri af år af gangen.

"Jeg er glad for, at det er lykkedes os leve op til det mål, vi havde sat," siger en begejstret Erling Bonnesen.

Oversigt

    Oversigt