I det fynske folks tjeneste

Eftersøgning: 200 leder efter 83-årige Jørgen

Klokken 15.00 begyndte lokale eftersøgningshold at lede efter den forsvundne Jørgen Hinke.

Frivillige søger søndag i Faaborg efter den forsvundne 83-årige Jørgen Hinke. Foto: Mikkel Skov Svendsen

Frivillige søger søndag i Faaborg efter den forsvundne 83-årige Jørgen Hinke. Foto: Mikkel Skov Svendsen

Frivillige søger søndag i Faaborg efter den forsvundne 83-årige Jørgen Hinke. Foto: Mikkel Skov Svendsen

Frivillige søger søndag i Faaborg efter den forsvundne 83-årige Jørgen Hinke. Foto: Mikkel Skov Svendsen

Frivillige søger søndag i Faaborg efter den forsvundne 83-årige Jørgen Hinke. Foto: Mikkel Skov Svendsen

Stine Mjaaland og en række andre lokale leder efter Jørgen Hinke. Foto: Privat

1 af 6

Søndag eftermiddag har omkring 200 borgere taget hul på en eftersøgning af den forsvundne 83-årige Jørgen Hinke, fortæller initiativtager Stine Mjaaland til TV 2/Fyn.

Efter at have mødtes på havnen i Faaborg er de mange frivillige delt op i grupper, og leder nu efter den dårligt gående, lokale kunstner i den indre by,

- Nu giver det det et skud og leder i blandt andet baggårde i en omkreds fra bymidten, fortæller Stine Mjaalund.

Opdateret

  • 31. mar 2019 kl. 15:51 Artiklen er opdateret efter eftersøgningen er gået i gang.

Der er også hold, som fokuserer på havneområdet, mens andre leder ved virksomheder, som jo har haft lukket siden fredag.

Fyns Politis indsatsleder har bedt de mange frivillige om ikke at lede andre steder, som for eksempel Svanninge Bakker, hvor man risikerer at ødelægge eventuelle spor, som politiets hunde kan følge.

- Vi har også både på vandet, siger Stine Mjaaland, som er rørt over, at det er lykkedes at samle så mange frivillige på ganske få timer.

Efter at have læst i pressen om Jørgen Hinkes forsvinden tog Stine Mjaaland en beslutning om, at forsøge at stable en eftersøgning på benene.

Hun er medlem af den lokale forening Vores Faaborg & Egn, og i første omgang kaldte Stine Mjaaland foreningens medlemmer af huse, og bad dem om, at sprede budskabet i deres netværk.

Efter aftale med Fyns Politi mødtes de frivillige ved parkeringspladserne ved busholdepladserne på havnen i Faaborg med politiets indsatsleder, som nu koordinerer eftersøgningen.

- Vores håb er at finde ham inden solen går ned, siger Stine Mjaaland.

Ikke set siden lørdag eftermiddag

83-årige Jørgen Hinke er ikke set siden lørdag, hvor han forlod sit hjem i Nørregade i Faaborg ved 16-tiden.

Jørgen Hinke er kunstner og har boet på egnen i over 40 år. Han er kendt af mange i lokalområdet, er dårligt gående og hjerneskadet, men ikke mere end at udenforstående ikke vil opdage det, forklarer sønnen.

Politiet har uden held ledt efter ham med hunde, droner og helikopter, og opfordrer borgerne til at se efter i haver, baggårde, skure og lignende for at se om den ældre mand skulle have søgt ly.

Forsvandt i bare tæer og sandaler

Da han forlod sit hjem var han iført sort mellemlang skindjakke og sorte joggingbukser. Han havde desuden bare tæer og var iført et par Ecco-sandaler.

Han beskrives desuden som følger:

Mand, etnisk dansk, cirka 180 centimeter høj. Han er slank og vejer omkring 80 kilo. Han har hvidt skæg og bærer briller.

Hvis man ser manden eller har oplysninger til brug for sagen, så kan Fyns Politi kontaktes på 114.

Læs også Efterlysning: Stadig intet nyt om forsvunden kunstner