Lokalhistorie er et hit i Odense

Lokalhistorie er blevet voldsomt populært i Danmark. Antallet af lokalhistoriske arkiver er steget fra 85 til 449 fra 1970 til år 2000. Især Odense oplever stor interesse for det lokale. Hvert år bliver 5000 eksemplarer af den lokalhistoriske bog revet væk i samme øjeblik den præsenteres.

-

Både lokale og tilflyttere vil vide mere
\"Vi mærker en kraftig stigende interesse for den helt lokale Odensehistorie - både fra de lokale beboere, der vil vide mere om deres slægt, men også fra tilflyttere, der vil kende byen og menneskene\", siger Odenses stadsarkivar Jørgen Thomsen til Berlingske Tidende fredag.

Startede med kommunalreformen
Den første store interesse for det lokalhistoriske kom med kommunalreformen i 1970\'erne. Den gang oplevede mange mennesker at de pludselig tilhørte en stor kommune som de ikke følte nogen tilknytning til. Det skabte interesse for finde frem til den lokale historie.

Bredere publikum - snævert interesseområde
Det er dog først i nyere tid at interessen for loaklhistorie rammer bredt blandt befolknignen. Til gengæld er interesseområdet blevet mere snævert end tidligere. Ofte er det ting som et lille sogns historie eller måske endda en lille landsby, der har interesse.

Skyldes globalisering
Formand for Dansk Lokalhistorisk Foreningen, Erik Helmer Petersen kalder den nyvundne interesse for en naturlig udvikling af globaliseringen. \"Nu vil vi istedet fokusere på det lokale og nære. Det kan vi overskue\", siger han.

Oversigt

    Oversigt