I det fynske folks tjeneste

Lokalpolitiet Faaborg-Midtfyn flytter

Lokalpolitiet i Faaborg-Midtfyn flytter til Ringe.

I forbindelse med politireformen blev lokalpolitiet Faaborg-Midtfyn midlertidigt placeret på de tidligere politistationer i Faaborg og Ringe.

Fra begyndelsen har det været hensigten at der i Ringe skulle findes et egnet sted, hvor en ny politistation i Faaborg-Midtfyn kunne placeres.

Og lokalerne er nu fundet og klar. Lokalpolitiet Faaborg-Midtfyn åbner mandag  14. april 2008 den nye politistation på Bygmestervej 29 i Ringe.

Personlig betjening i Faaborg-Midtfyn varetages fremover på den ny lokalstation.

Flytningen medfører, at lokalpolitiet Faaborg-Midtfyn holder lukket torsdag 10. april og fredag 11. april.

Politistation i Faaborg fortsætter i reduceret omfang, ligesom landbetjentene i Årslev og Broby ikke bliver berørt af flytningen.