I det fynske folks tjeneste

Lokalredaktør: Borgerlig splittelse giver sejren til S

Venstre var for isoleret under torsdagens valgdebat, og derfor har de ringe chancer for at tage borgmesterkæden, lyder det fra lokalredaktør.

00:24
VALGPROFIL:

Regitze Tilma

Til torsdagens valgdebat på Middelfart Gymnasium var Venstre slet ikke stærke nok til at udnytte den chance, de ellers har ved dette års kommunalvalg:

- Det var meget tydeligt, at Venstre er meget isoleret i en ellers historisk situation, hvor de måske havde muligheden for at få borgmesterposten, vurderede lokalredaktør på Fyens Stiftstidendes redaktion i Middelfart, Henrik Larsen, efter debatmødet.

- Det kræver, at man finder nogle venner at være sammen med, og det synes jeg, debatten tydeliggjorde, at det har Venstre og Regitze Tilma slet ikke formået, sagde Henrik Larsen.

Jeg tror, der skal ske et større mirakel, hvis Johannes Lundsfryd ikke skal fortsætte som borgmester

Henrik Larsen, Lokalredaktør, Middelfart, Fyens Stiftstidende

Derfor tør Henrik Larsen godt at spå gode chancer til den nuværende, socialdemokratiske borgmester, Johannes Lundsfryd:

- Jeg tror, der skal ske et større mirakel, hvis Johannes Lundsfryd ikke skal fortsætte som borgmester, sagde Henrik Larsen.

Han mener nemlig ikke, at Venstres Regitze Tilma markerede sig overfor de fremmødte:

- Hvis man var kommet her med det håb at finde ud af, om det skal være Regitze Tilma eller Johannes Lundsfryd, som vi gerne vil have som borgmester, så var det altså svært at se Regitze Tilma træde frem i karakter.

Læs også Uenighed om privatisering: Fantasi-millioner eller ideologi-blindhed

Godt med friske pust

Selvom Venstre, ifølge Henrik Larsen, klarede sig mindre godt i debatrunderne, var de større partier langt hen ad vejen enige. Derfor satte lokalredaktøren pris på bidrag fra mindre partier:

- Det var rigtig godt for debatten, at der var nogle frisk pust i kraft af Alternativet og Hans Berthel Jespersen med sin egen liste og ligeledes Liberal Alliance, for hvis de ikke havde været der, så havde det været op ad bakke, sagde han.

Se hele analysen her:

01:48 Luk video