Lokalstationer - hvad nu? Patruljer rykker kun ud fra Odense og Svendborg

Fremover rykker patruljevogne kun ud fra Odense og Svendborg. Fyns Politi ved endnu ikke, hvad der skal ske med lokalstationerne.

Fredag kom det frem, at Fyns Politi har gang i en større reorganisering. Landbetjentordningen forsvinder - og beredskabet skal fremover kun rykke ud fra Odense og Svendborg. 

Det sker ifølge Fyns Politi fordi beredskabet skal styrkes.

Hvordan ruster I jer bedre, når I tager nogle lokalstationer væk?

Når vi har så mange opgaver, som vi har, så er vi også nødt til at rykke sammen i bussen. Så er det ikke mursten og tjenestestedsantallet, der afgør det. Så må vi rykke sammen, så vi får skabt nogle robuste enheder. 

- Det, der er afgørende for os og for borgeren, er at vi er tilgængelige og vi kommer, når de har brug for det, men ikke hvor mange steder, vi har mursten og faciliteter, siger chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen til TV 2/Fyn. 

- Opgaven bliver nu for vores vagtcentral at sikre, at patruljerne faktisk er ude på øen, så man ikke når man ringer, så skal der køre en patrulje fra Odense. Så vil der være patruljer på Vestfyn. Det kender vi i forvejen - at patruljerne er der, hvor behovet må forventes at opstå.

Oversigt

    Oversigt