Lokalt TV på vej i Vollsmose

Efter sommer starter et pilotprojekt, som skal bane vejen for at oprette lokal-TV i Odense-bydelen, Vollsmose. Formålet er at tømre bydelens beboere sammen i fællesskab og forståelse.

-

Efter sommer starter et pilotprojekt, som skal bane vejen for at oprette lokal-TV i Odense-bydelen, Vollsmose. Formålet er at tømre bydelens beboere sammen i fællesskab og forståelse.

Formålet med at oprette lokal-TV i bydelen er, at skabe fælles identitet og tværkulturel forståelse, debat og stolthed over det varierede liv i området.

TV-stationen skal bemandes med frivillige medarbejdere og sende historier og debat på beboernes eget initiativ og egne præmisser.

Stationen går i luften første gang til september. I første omgang er der tale om et forsøg, som skal evalueres til næste år med henblik på en permanent ordning.

Pengene til etablering, udstyr og opkobling af alle bydelens lejligheder via antennelaug kommer dels fra Odense Kommune, dels fra fonde og kommercielle interesser i området.

Odense Kommunes Kultur- og Socialudvalg ventes at sige god for at sætte forsøgsprojektet igang i næste uge.

Oversigt

    Oversigt