Syddansk Vækstforum har bevilget 17 millioner kroner ekstra fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til Foreningen til markedsføring af ferieturismen i Syddanmark, forkortet Fomars.
Formålet er at tiltrække flere turister og øge deres døgnforbrug.
Den forstærkede markedsføring skal primært ske i Tyskland, Sverige, Norge og Holland, oplyser Fomars bestyrelsesformand, Christian Woller, som er direktør i Legoland.
Det samlede budget for markedsføring er på 56 millioner kroner.