I det fynske folks tjeneste

Lønstrid på Lindø

Uenighed om et nyt lønsystem fik onsdag samtlige 2000 timelønnede værftsarbejdere til at nedlægge arbejdet. Medarbejderne er vrede over, at ledelsen vil give løn efter en karakterbog. Torsdag morgen blev arbejdet genoptaget, mens ledelse og tillidsfolk forhandler videre om det nye lønsystem.

-

\"Det ny lønsystem på Lindø indebærer blandt andet en personlig bedømmelse af de ansatte, som skal danne grundlag for en individuel løn. Der er divergerende opfattelser af, hvordan den bedømmelse skal ske, og det har ført meget mistillid med sig\", siger Dansk Metal Odenses formand Keld Westring til Fyens Stiftstidende.

Værftets administrerende direktør John Skov Hansen mener, at strejken skal ses som udtryk for begynderproblemer.

\" I gennemsnit er det en krone per mand i timen eller 0,5 procent af lønsummen, der bliver fastsat efter en individuel vurdering og en personalesamtale med den nærmeste foresatte\", siger John Skov Hansen til Fyens Stiftstidende.

Værftsdirektøren mener dog også, at der ligger andet end lønsystemet bag problemerne.

\"Strejken skal formodentlig også ses på baggrund af, at vi er i gang med en opstramning af alle vore rutiner, således at den størst mulige del af arbejdstiden går direkte til værditilvækst på skibene\", siger John Skov Hansen til Fyens Stiftstidende.

Ved du noget? Så send os et tip