I det fynske folks tjeneste

Lørdag med slud og regn

Varmegrader gør sne til slud lørdag.

Kuldegrader bliver afløst af plusgrader, og det betyder regn og slud på den første dag i februar.

Lørdag begynder skyet, og i løbet af formiddagen kommer der slud eller regn, i begyndelsen stedvis måske isslag.

Temperaturen ligger mellem 0 og 2 graders varme, og der blæser en jævn til hård vind fra sydøst og syd, som dog aftager sidst på dagen.

I nat holder det mest tørt, men det bliver diset eller stedvis tåget vejr. Temperaturen kommer ned nær frysepunktet, og vinden vil være svag til jævn fra sydøst og syd.

Ved du noget? Så send os et tip