Lose: Ingen garanti for, at Bios kører ambulancerne

Region Syddanmark indkaldte torsdag aften pressen til møde, efter regionen erkendte, at der alligevel er huller i Bios-vagtplanen. Og her havde formanden svært ved at give garanti for, at Bios kører ambulancerne fremover.

- Det ser alvorligt ud. Vi er meget overraskede over, at vagtplanen alligevel har huller, svarede Regionsformand Stephanie Lose (V) på pressemødet på TV 2/FYNs spørgsmål om, hvorvidt regionen er ført bag lyset.

Der er fire dage til den nye ambulancetjeneste skal starte.

- Vi kan garantere, at alle kan få en ambulance, når der er brug for dem, men jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt, om den er fra Bios.

- Vi fortsætter drøftelserne med Bios de næste 24 timer, siger formanden, der har indkaldt regionsrådet til i morgen klokken 15.

Hvad mødet kommer til at omhandle, vil de næste 24 timers kulegravning afgøre.

Se hele pressemødet om et øjeblik på tv2fyn.dk.

Oversigt

    Oversigt