Løsladt efter overfald på retarderet

En 43-årig mand, som politiet sigter for at have brækket begge arme på en bekendt, blev søndag løsladt efter et  grundlovsforhør i Retten i Odense.

Retten tog hensyn til, at såvel gerningsmand som offer tilhører et miljø af lettere retarderede personer, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi.
Politiet har kæret afgørelsen til Østre Landsret.

Manden var på besøg hos sin bekendte, en 76-årig kvinde, i hendes hjem i Aarup uden for Odense, da de blev uvenner, og han gik til angreb på hende. Ud over to brækkede arme gik kvindens ene skulder af led, og hun fik også skader i ansigtet. Hun er nu indlagt på Odense Universitetshospital.

Også mandens veninde slog på kvinden, men hun er ikke blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Angiveligt gik gæsterne agurk, da den 76-årige kritiserede manden for at behandle sin veninde dårligt.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt