Lotte Bundsgaard vil ikke være ny leder

Hun har gjort det godt i valgkampen, hun er populær hos de socialdemokratiske vælgere og flere medier har allerede nævnt hende som en af mulighederne til en ny socialdemokratisk leder, hvis partiet ikke får regeringsmagten ved valget på tirsdag. Men Lotte Bundsgaard siger selv, at hun er for ung.

-

For ung
I dag var hun på valgturne med den tidligere leder af partiet, Poul Nyrup Rasmussen. Det makkerpar trak masser af folk til i både Otterup og Bogense, men da TV 2/FYN stillede hende spørgsmålet, om hun kunne tænke sig at være leder for partiet, hvis hun får tilbuddet, var svaret klart:

- Lige nu er jeg 32 år, så da ville jeg sige nej tak. Men man ved jo aldrig hvad der sker om fx 15 år. 

Nyrup bakker op
Poul Nyrup Rasmussen roste som sædvanligt Lotte Bundsgaard, og understregede, at hun allerede nu havde en stor betydning i partiet. Men han ville heller ikke svare direkte på, om Lotte Bundsgaard kunne være en ny leder efter et eventuelt valgnederlag til partiet:

- Hvem der til sin tid bliver den næste generation, det vil partifællerne og partimedlemmerne tage sig af.

Oversigt

    Oversigt