Lotto-millioner til Hundested, København og Odense

Tre personer blev lørdag millionærer i Lotto. En af de heldige kommer fra Odense.

Tre spillere ramte lørdagens vindertal i Lotto og vinder hver 2,3 millioner kroner. Millionerne sætter kursen mod Hundested, København og Odense.

Dermed deler de 1. præmiepuljen og kan se frem til, at der triller 2,3 millioner kroner ind på bankkontoen.

To af spillerne har begge vundet 2.347.464 kroner på en LynLotto købt hos:

- SuperBest, Nørregade 11, 3390 Hundested -

- Bilka, Arne Jacobsens Alle 24, 2300 København S.

Den tredje heldige spiller vandt på et 5 ugers matematisk system på 8 rækker købt hos Bilka i Odense.

Her falder der lidt ekstra kroner oveni, da spilleren også har vundet syv 3. præmier. Den samlede gevinst lyder på 2.361.289 kroner.

De tre nybagte Lotto-millionærer får alle tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil - ligesom alle andre spillere, der vinder mindst 1,5 millioner kroner.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderne.

Oversigt

    Oversigt