I det fynske folks tjeneste

Lottomillion til Ejby

En lottospiller fra Ejby kan glæde sig til sit næste besøg i det lokale supermarked. Lottokuponen købt i Rema 1000 er nemlig udtrukket som vinder af en ekstra million kroner.

I alt blev fire spillere lottomillionærer i weekenden. To ramte de syv vindertal, mens to kuponer blev udtrukket som vinder af en ekstra gevinst på én million kroner.

En af kuponerne var købt hos Rema 1000 i Ejby på Vestfyn. Danske Spil har endnu ikke hørt fra den nye fynske lottomillionær.