Lottomillioner til H.C. Andersen

H.C. Andersen har scoret en milliongevinst i tysk lotto, som har bevilget tre millioner kroner til promoveringen af den fynske eventyrdigter.

-

H.C. Andersen har scoret en milliongevinst i tysk lotto, som har bevilget tre millioner kroner til promoveringen af den fynske eventyrdigter.

Det er Uffe Andresen ved den danske ambassade i Berlin, der har søgt lottomidlerne hos Det tyske Lotto. Ansøgningen kom efter, at den socialdemokratiske borgmester i Berlin, henvendte sig til ambassaden og fortalte om mulighederne for at opnå støtte fra den tyske lottokasse. Ifølge Jyllands-Posten er borgmesteren en stor beundrer af H.C. Andersen, og meget glad for de danske planer om et storstilet fejring i år.

Forudsætningen for bevillingen var, at HCA Fonden i Odense bevillgede 400.000 kroner, og da fonden gjorde det, blev kassen til de tyske lottomillioner åbnet.

Pengene skal bruges til en kæmpe eventyrfestival, der skal drage gennem hele Tyskland i løbet af i år.

Oversigt

    Oversigt