I det fynske folks tjeneste

Louise Ørnstedt løb med faklen

Den tidligere elitesvømmer Louise Ørnstedt deltog i dag i en happening, der op til OL skal sætte fokus på de kinesiske myndigheders overtrædelser af menneskerettighederne.

Louise Ørnstedt løb med faklen for at gøre opmærksom på menneskerettighederne.

Ørnstedt løb en kort tur med en alternativ fakkel i Odenses centrum for at gøre opmærksom på Amnesty Internationals kampagne for at bruge OL til at påvirke Kinas ledere til at overholde menneskerettighederne.
- Amnestys og min holdning er, at Ol ikke skal boykottes. Det, som Amnesty vil med det her, er at opnå varige forbedringer i Kina, og det tror jeg ikke vil ske med en boykot, siger Louise Ørnstedt.