Lovende jobbørs for nydanskere i Odense

Der var fuldt hus i festsalen på Odense Rådhus, tirsdag. Årsagen var afholdelsen af den første jobbørs, hvor fynske nydanskere og virksomheder kunne møde hinanden direkte.

Ideen er tidligere blevet afprøvet med godt resultat i København.

Interessen var også stor i Odense, hvor omkring 200 nydanskere mødte op i håb om at finde et arbejde.

Det lykkedes bla. for 27-årige Mahyar Farshi, der indtil tirsdag var arbejdsløs datamatiker. Han mente selv, årsagen var, at han ikke kan skrive et dansk navn på sine ansøgninger.

Det - og at arbejdsgiverne er uvillige til at ansætte nydanskere - er myter, mener Anette Overby, der har fundet ideen til jobbørsen for nydanskere.

Ideen ventes at sprede sig til resten af landet den kommende tid.

Oversigt

    Oversigt