I det fynske folks tjeneste

Lovende kur mod nedsat sædkvalitet

To fynske forskere er i spidsen for et lovende studium om behandling mod nedsat sædkvalitet.

Forskerne har gennemført et klinisk studium, hvor mænd med nedsat sædkvalitet i tre måneder har fået et kosttilskud bestående af granatæbleekstrakt og galangarod.

Det førte til, at antallet af levende sædceller hos mændene steg med 62%.

Resultatet er opsigtsvækkende, fordi man hidtil ikke har haft nogen anerkendt behandling af nedsat sædkvalitet, der er et problem i en række vestlige lande, heriblandt Danmark, hvor omkring 40% af yngre mænd har nedsat sædkvalitet.

De fynske forskere er professor i Human Reproduktion, Jens Fedder fra OUH og professor Lars Porskjær Christensen, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet.

Ved du noget? Så send os et tip