I det fynske folks tjeneste

Løveunger flytter hjemmefra

Det krævede sin dyrepasser at bære løverne ud til transportkassen.

Odense ZOOs to hun-løveunger fra sidste forår er nu blevet så store, at de er flyttet hjemmefra.

De to hunner er flyttet til Jyllands Park Zoo, hvor en hanløve har ventet på selskab. Hannen har været alene i længere tid, og man håber derfor at den nye løvetrio vil få unger.

Det er dog ikke sådan ligetil at flytte løverne, som vejer et sted mellem 90-100 kg. Løverne blev bedøvet i stalden og derefter båret ud til de ventende transportkasser af Odense ZOOs personale.

Så snart løverne var forsvarligt placeret blev de vækket af dyrlægen, så de havde tid til at vågne ordentligt inden ankomsten til deres nye hjem.

Odense ZOOs egne dyrepassere fulgte med løverne hele vejen, indtil de var vel anbragt i deres nye anlæg.

Stadig løveunger at se

Det er dog stadigt muligt at se løveunger i Odense ZOO. I starten af april blev der født 3 løveunger - to hanner og en hun, og de fire måneder gamle unger løber allerede rundt i anlægget og kan opleves af gæsterne.

Ved du noget? Så send os et tip