Et lovforslag, der nu er vedtaget, gør det muligt at sælge de statligt ejede arealer med campingpladser. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Der er tale om campingpladser og mindre campingarealer over hele landet.
Det er campingpladser i naturskønne omgivelser, og jeg er sikker på, at nye ejere kan udnytte den attraktive beliggenhed til at tiltrække endnu flere turister til områderne.
På Fyn betyder det eksempelvis, at DCU Flyvevandet Strand Camping i Otterup og Marstal Camping på Ærø kan få nye ejere.
DCU-Flyvesandet Strand Camp har som Fyns nordligste campingplads 250 elpladser. Marstal Camping på Ærø er en mindre campingplads med 60 camping enheder plus hytter.
Dansk Folkeparti støtter forslag
Det er et flertal i Folketinget bestående af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, som netop har vedtaget lovforslaget, står der i pressemeddelelsen.
Formålet er blandt andet at kunne tiltrække endnu flere turister til natur-områderne, som fortsat vil være omfattet af naturbeskyttelses- og skovloven.
- Det er campingpladser i naturskønne omgivelser, og jeg er sikker på, at nye ejere kan udnytte den attraktive beliggenhed til at tiltrække endnu flere turister til områderne, samtidig med at der fortsat tages hensyn til naturen. Regeringen har derudover stor respekt for de private og kommunale forpagtere, der har drevet campingpladserne indtil nu. Derfor vil salget af campingpladserne naturligvis ske under hensyn til vilkårene i de nuværende kontrakter, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
De første campingpladser forventes sat til salg i løbet af 2018.
Se listen over alle 14 campingpladser her