Lovligt fyrværkeri bag flest ulykker

Næsten alle skader til nytår sker med lovligt og godkendt fyrværkeri.For selvom mange tror, at godkendt fyrværkeri er sikkert, viser erfaringerne noget andet.

Det er lovligt, men stadig farligt. Sidste nytår henvendte 262 danskere sig til sygehusene, fordi de var kommet til skade med fyrværkeri. Det var det højeste antal i tre år. Hele 90 procent af ulykkerne skete med lovligt, godkendt fyrværkeri.

- Vi ved, at fokus er helt skiftet. For 10-15 år siden var det det ulovlige fyrværkeri, der gav skader. Nu er det det lovlige indkøbte, godkendte fyrværkeri, der giver de fleste skader, siger overlæge Jens Lauritsen
fra Ulykkes Analyse Gruppen på OUH.

Godkendte batterier var alene årsag til hver tredje ulykke, og raketter hver fjerde af skaderne. Forud for det kommende nytår advarer Jens Lauritsen derfor danskerne om at tro, at krudtet er sikkert, så længe det er godkendt af myndighederne.

- Folk må være opmærksomme på, at fyrværkeri er krudt, og er eksplosivt - og hvis det springer forkert, hvem er så den nærmeste til at blive skadet. Det er dem, der står i nærheden, siger Jens Lauritsen.

Oversigt

    Oversigt