I det fynske folks tjeneste

Lufthavnschef går på pension

Lufthavnschef for Odense Lufthavn Erry Knudsen går på pension.

Lufthavnschef for Odense Lufthavn Erry Knudsen går på pension.

Efter 35 år i Odense Lufthavn har lufthavnschef Erry Knudsen besluttet at gå på pension fra 1. februar 2011. Han har de sidste 12 år fungeret som lufthavnschef.

- Jeg har gået med overvejelser om at gå på pension i et par år, og da jeg i foråret fylder 65 år, har jeg valgt at stoppe først i det nye år, isger Erry Knudsen.

- Erry Knudsen har leveret et enestående stykke arbejde i den daglige drift af Odense Lufthavn. Han har i perioder med svigtende indtægter udvist rettidig omhu og tilpasset lufthavnens udgifter til de givne økonomiske rammer. Bestyrelsen har således været fuldt tilfredse med Errys daglige ledelse af lufthavnen, udtaler bestyrelsesformand for Odense Lufthavn Jørgen Clausen.

Arbejder med at ansætte en ny lufthavnschef begynder nu, ligesom arbejdet med nye erhvervsmæssige muligheder for Odense Lufthavn fortsætter.