Luftsportens OL måske til Odense

Odense lægger billet ind på at få værtsskabet for World Air Games, luftsportens olympiske lege i 2009.

Som kandidat er den fynske hovedstad i fint selskab. De øvrige ansøgere er London, Moskva, Torino og Melbourne.
 
- Det er et meget tungt felt, vi er oppe imod, siger Lars Lundov, der er direktør for Idrætsfonden Danmark til Ritzau. En organisation der har til formål at få store sportsbegivenheder til Danmark.

Lars Lundov mener alligevel, at Odense har gode kort på hånden, for faciliteterne er gode.

Den gamle lufthavn i Odense har ikke ret meget trafik og vil derfor være god til at huse arrangementet. Han forventer, at omkring 600 udøvere, trænere og ledere vil deltage.

Hvilken af de fem byer, der får værtsskabet, afgøres den 1. juni.
Ved det seneste World Air Games vandt Danmark to guldmedaljer.

Oversigt

    Oversigt