Luk kommunale projekter for ledige

Luk projekter for ledige og ansæt dem i rigtige job, siger HTS. En farlig tanke, siger leder af et af projekterne.

Luk alle kommunale beskæftigelses-projekter og ansæt istedet de arbejdsløse i virksomhederne - sådan lyder opfordringen fra en arbejdsgiver-organisation på Fyn. Det er en farlig tanke, siger én af dem, der står bag et af projekterne.

Formanden for HTS handel- transport og service-erhvervene på Fyn, Ib Haahr, mener, at manglen på arbejdskraft giver anledning til at se nye veje.

- Jeg syntes i princippet, at de kommunale beskæftigelsesprojekter bør lukkes. Vi mangler hænder og mennesker, siger formand, HTS Fyn. Ib Haahr.
 
Elsesminde Produktionshøjskole er lige blevet godkendt til et kommunalt beskæftigelsesprojekt, og forstander Vibeke Mouridsen mener ikke, der findes kommende projektansatte, der lige så godt kunne være ude i det private.

- Dem er der på projekter i dag, kan ikke være ude på arbejdsmarkedet, siger Vibeke Mouridsen.

- Mange virksomheder er klar til at tage folk i fleksjob, og desuden har jobmesser de såkaldte job-match har været en stor succes på Fyn, siger Ib Haarhr.

Men Vibeke Mouridsen ser alligevel en stor fare i tvinge alle ud i almindeligt job.

- Man skal kigge på målgruppen og se på hvad er der for nogle sarte sjæle vi også har i vores samfund. Et samfund, der går så stærkt og hvor der er så høje krav om at kunne indgå i konkrete miljøer, siger forstander Vibeke Mouridsen.

Oversigt

    Oversigt