Luk vinduet i bilen

Rul vinduet i bilen helt op, når du forlader den. Også selvom det er meget varmt. Sådan lyder opfordringen fra Assens Politi efter at en bil har været udsat for indbrud på grund af dens delvist nedrullede ruder.

Det var en Folkevogn Transporter, der på Brændegårdsvej i Korinth havde besøg af ubudne gæster. En cd-afspiller og et headset blev stjålet fra vognen, der var nem at gå til, fordi ejeren af bilen ikke havde lukket vinduet tæt til på grund af varmen.

Politiet kan ikke bekræfte, om tyveriet hænger sammen med den kæde af bilindbrud, der har været i den seneste tid.

Oversigt

    Oversigt