I det fynske folks tjeneste

Fire biler i uheld på Storebæltsbroen: Lukkede for al biltrafik mod Fyn

Et uheld på Storebæltsbroen betyder, at der er lukket for al biltrafik i retning mod Fyn.

Storebæltsbroen skal ikke finansiere en bro mellem Als og Fyn, mener fynske borgmestre. Foto: Sund og Bælt

Opdatering

  • 27. jul 2019 kl. 13:35 Vejdirektoratet oplyser på deres hjemmeside, at broen igen er åben.

Lørdag middag er der sket et uheld på Storebæltsbroen i retning mod Fyn. Derfor er broen blevet lukket i vestgående retning. Det skriver Vejdirektoratet på deres hjemmeside. 

Sund og Bælt skriver ligeledes på deres hjemmeside, at broen er lukket for al biltrafik. 

Ifølge vejdirektoratet forventes broen tidligst åbnet igen klokken 13.30.

Vagtchef ved Sydsjællands Politi, Ole Hald, fortæller, at der har været fire biler involveret i uheldet. 

Læs også Autocamper-kaos på Langeland

- Der er tale om et materielt uheld, der er sket midt på højbroen. Der holder biler i kø hele vejen inde fra betalingsanlægget, så vi vil ikke have flere biler derud. Derfor har vi lukket i retningen mod Fyn, siger han.

Han forventer, oprydningsarbejdet varer en halv til en hel time.

- Vi opfordrer selvfølgelig til, at bilister i den modsatte retning passerer i god ro og orden og ikke stopper op for at kigge eller tage billeder, siger han. 

Artiklen opdateres ...