Lukket retsmøde i terrorsag

Klokken ni tirsdag formiddag gik retsmødet igang for de syv sigtede i terrorsagen fra Vollsmose. Dommeren skal i dag tage stilling til, om varetægtsfængslingen skal forlænges eller de sigtede skal løslades. Dørerne blev lukket, og dermed får offentligheden ingen yderligere oplysninger i sagen.

Sidder i varetægtsfængsel

Dørlukningen blev begæret af anklagemyndigheden, som pegede på argumenter som risiko for vidner samt af hensyn til efterforskningen. Forsvarene til de sigtede protesterede, og de mente at sagen bør komme til offentlighedens kendskab, fordi rygterne i sagen er mange.

Men dommeren fulgte altså anklagerens ønsker.
Retsmødet i dag finder sted efter de sigtede har været varetægtsfængslet 14 dage i isolation. De blev anholdt i deres hjem i Vollsmose den 5. september under en storstilet aktion ledet af PET, Politiets Efterretningstjeneste, og sigtet for overtrædelse af terrorparagraffen.

Oversigt

    Oversigt