Lukket vandværk finder nu også gift i drikkevandet

Verninge Vandværk blev lukket for 12 dage siden efter fund af e-colibakterier. Nu er der også fundet desphenyl-chloridazon i drikkevandet.

14. september blev Verninge Vandværk lukket, da man fandt spor af e-colibakterier i drikkevandet.

Nu er der fundet forekomst af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, meddeler Assens Kommune. Det samme er sket for en lang række andre fynske vandværker i løbet af de seneste to måneder. 

I løbet af de seneste to uger er vandværket ellers blevet spulet igennem, og det er blevet fri for e-colibakterier, men vandværket kan altså ikke genåbne som planlagt på grund af de nye vandprøver.

Borgerne i Verninge har siden 14. september modtaget vand fra Brylle Vandværk. Det fortsætter de med foreløbigt.

Også gift i drikkevandet i Brylle

Det sker, til trods for at vandprøver foretaget på Brylle Vandværk i sidste uge ligeledes afslørede indhold af desphenyl-chloridazon.

Det er ikke forbundet med sundhedsfare for borgerne i Brylle og Verninge at drikke vand fra hanen, selv om der er fundet spor af sprøjtemidlet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Herunder kan du få et overblik over, hvilke fynske vandværker der har været forurenet i løbet af de seneste to måneder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt