Det er rigtig ærgerligt, at den regionale og lokale bustrafik fortsat ser ud til at være for nedadgående. Det mener Malene Freudendal-Petersen, der er forsker ved Aalborg Universitet og arbejder med social mobilitet.
Hun vurderer, at der er tale om en ond cirkel, når busruter nedlægges og den offentlige transport bliver svækket økonomisk.
- Der er brug for en ny fortælling om, hvad offentlig transport er, for vi tror, at den personlige frihed indskrænkes, når vi sætter os i bussen. Men det er der brug for at ændre, siger hun.
Hun peger på, at coronapandemien selvfølgelig har været en stor faktor i, at antallet af passagerer i de fynske busser er faldet over de senere år. Det samme gør busselskabet selv.
Aftale om kompensation
Fredag indgik regionerne og staten en økonomisk aftale om de kommende år. Men i aftalen var corona-kompensationen til regional busdrift til at overse. 200 millioner kroner skal nemlig fordeles mellem de fem regioners busselskaber.
Og det er ikke ligefrem en stor pose penge, der kan sikre i forvejen klemte busruter i det fynske, lyder det fra Fynbus' direktør Carsten Hyldborg.
- Vi kommer til at mangle ti millioner i passagerindtægter og får en merudgift på 14 millioner kroner på diesel. Så vi mangler 24 millioner kroner i 2022-budgettet, men det forudsætter at dieselpriserne ligger på det høje niveau resten af året, siger Fynbus-direktøren og tilføjer, at busselskabet til næste år vil få 20-25 millioner kroner i underskud.
Derfor afviser direktøren heller ikke, at der kan blive tale om det værst tænkelig scenarie, hvor ruter skal lukkes eller nedskæres kraftigt.
- Fynbus har ikke egne penge, de kommer fra kommuner eller regionen. Den situation, vi har nu, er, at staten ikke lige nu håndterer vores situation. Hvis ikke det ændrer sig, så er vi nødt til at genindføre besparelser i ret stor målestok.
Derfor håber Carsten Hyldborg, at der vil blive prioriteret flere midler til at løse den opgave det er at drive offentlig bustransport i 2022 og 2023.
- Hvis økonomien bliver ved med at være som den er nu, og vi ikke får flere passagerer, så vil vi kigge på at skulle spare temmelig mange penge. Og det vil være en omdannelse af ruter og se på aftenkørslen generelt set, forklarer Carsten Hyldborg.
Et spørgsmål om prioritering
Malene Freudendal-Petersen understreger, hvor stor betydning det har for yder- og landområder med velfungerende busruter, så eksempelvis folk med skæve arbejdstider, skoleelever og dem der vil deltage i kulturelle begivenheder har mulighed for at komme rundt uden det foregår i bil.
- Vi har jo i udgangspunktet et trafiksystem, der er forpligtet til at dække. Men det bliver en ond cirkel med lukkede eller nedskårede ruter, for folk uden bil kan ikke bare skaffe sig en bil og komme rundt på den måde, siger hun og fortsætter:
- Vi er heller ikke interesserede i flere biler. Det største problem for klimaet er den private bilkørsel, som jo udleder store mængder Co2.
Og for at passagerne igen skal finde vej, mener hun at fortællingen om den offentlige transport bør have en overhaling.
- Der ligger stadig en forestilling om at bilen er hovedtransportmidlet herhjemme. Der er ikke den store fleksibilitet i at tænke offentlig transport. Og samtidig er der en modsætning i klimamålsætninger og strategi inden for offentlig transport, siger hun og tilføjer:
- Flere har købt biler og færre både cykler og kører med offentlig transport. Derfor er det noget med at sige, at staten skal prioritere den offentlige mobilitet.
Derfor vurderer hun, at der skal yderligere statslig støtte til, hvis busselskaberne skal kunne få tingene til at løbe rundt.
Det er ikke længe siden at tre ruter på Fyn blev reddet på målstregen. De stod ellers til at blive beskåret kraftigt for at spare penge.