I det fynske folks tjeneste

Lukrativt fynsk spinatfirma solgt for millionbeløb

Henning Van Veldhuizen, administrerende direktør i det fynske spinatfrø-firma Jensen Seeds, træder tilbage efter 25 år på posten. Samtidig sælger han sine aktier i firmaet. Foto: Yilmaz Polat/Jysk Fynske Medier

Danmarks førende producent af spinatfrø, Jensen Seeds, der har base i Birkum uden for Odense, er netop blevet solgt for et stort millionbeløb.

Det er Jensen Seeds' fynske direktør, Henning Van Veldhuizen, som har valgt at sælge sine aktier i firmaet til den store store græsfrøkoncern DLF, der har hovedkvarter i Roskilde.

DLF ejede i forvejen 50 procent af det fynske spinatfrø-firma, så samlet set ejer de nu aktiemajoriteten i Jensen Seeds.

Salget sker, fordi Henning Van Veldhuizen går på pension efter 25 år i direktørstolen.

Ifølge Børsen indbragte salget den afgående direktør et større millionbeløb. Beløbets størrelse skyldes, at spinatfrøfirmaet gennem årene har udviklet sig til en særdeles lukrativ virksomhed.

Bare de seneste fire år har firmaet samlet set tjent tæt på 90 millioner kroner efter skat.

På trods af salget fortsætter Jensen Seeds som selvstændigt selskab med egen profil og ledelse.

Posten som administrerende direktør overtager nuværende customer service manager i virksomheden, Ann Laura Luunbjerg.

Ved du noget? Så send os et tip