I det fynske folks tjeneste

Pæn lørdag inden regnen kommer

Solen kommer til at skinne på Fyn lørdag, mens temperaturen sniger sig op på omkring 17 grader.

00:29

Video: Mette Rønn

Lørdagen begynder tørt og overskyet på Fyn. Først på dagen kan man forvente temperaturer på omkring 9-10 grader. 

Op ad dagen klarer det op, og temperaturen stiger, men det bliver langt fra sommervejr. Det højeste, man kan håbe termometeret rammer, er 17 grader. Søndag og mandag kan man forvente regn og 14-15 grader. 

De kolde temperaturer i maj står i skarp kontrast til sidste år, hvor der i april og maj i alt var 17 sommerdage sammenlagt. Det vil sige dage med temperaturer over 25 grader. 

Faktisk er det den kolde maj første gang i 36 år, at temperaturen har været så langt fra at overstige de 25 grader. Månedens varmeste dag hidtil faldt 20. maj, hvor der blev målt 23 grader i Billund. For 36 år siden var den højeste temperatur i maj 21,4 grader, skriver TV 2 Vejret.

Læs også Bogense har bygget omfartsvej for bæk for at undgå klimaproblemer