Lun tirsdag med både solskin og mulighed for krasse byger

Langt de fleste fynboer får en tirsdag med solskin og lunt vejr med temperaturer op til 18-19 graders varme.

Det er en næsten vindstille morgen, Fyn er stået op til tirsdag, og derfor er det også noget køligere, end det har været i de seneste dage.

- Næsten igen vind får temperaturerne til at falde, når det er klart på sådan en forårsmorgen, siger TV 2 Vejrets Lone Seir.

I løbet af tirsdagen kommer vejret til at minde meget om mandagens vejr, men ifølge vejrværten kommer det andre dele af Fyn til gode tirsdag.

- Vinden er gået om i vest, så det er nok den østlige del af Fyn, der får det lunest i dag, siger vejrværten og fortsætter:

- Om end det kan være lidt køligt i morgentimerne, så er der stadig solskin. Dagen i dag bliver igen en forholdsvis lun dag næsten uden vind, siger Lone Seir.

Krasse byger

Vestenvinden giver en lidt anden vejrtype, end vi har haft i den seneste tid. Temperaturen kommer tirsdag op mellem 17 og 19 grader, hvor det bliver varmest.

- Der er faktisk også en lille risiko for, at der er en Kattegat-byge, der kan drive ned over den nordlige del af Fyn i løbet af eftermiddagen. Der er kun få af dem, men der er risiko for, at de kan blive lidt mere krasse end bare en almindelig byge, siger Lone Seir.

Tirsdag bliver altså en flot dag med tørvejr og mulighed for solskin for de fleste. Varmest bliver det på Østfyn.

Se tirsdagens tidlige vejrudsigt.

Oversigt

    Oversigt