Lun vinterferiedag med regn, dis og tåge

Dagen starter med solskin flere steder, men i løbet af eftermiddagen og aftenen kommer der tåge, dis og regn.

Det er på Nord- og Vestfyn, at der onsdag er størst chance for at se solen. Det oplyser Danmarks Meterologiske Institut, DMI.

 

 

Dagen starter tør og en overgang mulighed for lidt sol, især på Nord- og Vestfyn.

I løbet af dagen bliver det dog mere skyet og ud på eftermiddagen diset.

Hen mod onsdag aften vil der komme regn hist og her, oplyser DMI.

Lun feriedag

Temperaturerne kommer til at ligge på mellem fem og ni grader med en let til frisk vind omkring vest.

 

Dis og tåge

 

Jo længere vi kommer ud på aftenen og natten, jo mere skyet og diset bliver det. Stedvis kan der være tåge, og der er også mulighed for mere regn. Temperaturerne i aften- og nattetimerne kommer til at ligge på mellem fem og syv grader.

De seneste prognoser lyder på, at det bliver op mod ti grader i weekenden, så det lune februarvejr ser ud til at fortsætte ugen ud.

Oversigt

    Oversigt