Lundsgaard vraget

Den Konservative Vælgerforening i Svendborg vil ikke have byrådsmedlem og tidligere medlem af Folketinget, Jørgen Lundsgaard, på kandidatlisten til kommunalvalget 2013.

Den Konservative Vælgerforening udsendte torsdag eftermiddag en kortfattet pressemeddelelse, hvor foreningen vælger Jørgen Lundsgaard fra.

- Bestyrelsen ønsker ikke Jørgen Lundgaard på listen som kandidat til det kommende kommunalvalg 2013, hedder det.

Partiets ny spidskandidat bliver byrådsmedlem Henrik Nielsen.

Jørgen Lundsgaard har været byrådsmedlem fra 1994 til 2002 og blev medlem igen i 2006.

Han har været kandidat for Det Konservative Folkeparti i Svendborgkredsen fra 2001.

Han har været folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Fyns Storkreds fra 18. juni 2009 til 15. september 2011.

Han var også midlertidigt folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Fyns Amtskreds fra 3. oktober 2002 til 11. december 2002.

Oversigt

    Oversigt