I det fynske folks tjeneste

Lygtepælene falder i Svendborg

Det kommunalt ejede Svendborg Vejbelysning vil fjerne over 400 lygtepæle. Målet er at spare.

De i alt 436 lysmaster bliver fjernet i takt med at de skal fornys, skriver Svendborg Netavis.

Det vil koste Svendborg Vejbelysning omkring 900.000 kroner at fjerne lysmasterne. Det ville koste over tre millioner kroner at udskifte og forny masterne.

Formand for byrådets Udvalg for Miljø og Teknik og bestyrelsesformand i Svendborg Vejbelysning A/S Flemming Madsen, Soc. dem. siger til Svendborg Netavis, at det ikke vil gå ud over de lysmaster udenfor byerne, som har trafiksikkerhedsmæssig betydning.