Lyn-dom for vold mod kusines kæreste

En 25-årig fra Middelfart blev idømt tre måneders ubetinget fængsel dagen efter at have overfaldet en bekendt.

Den 25-årig mand havde mandag slået en bekendt i tindingen med et knytnæveslag på åben gade. Han fik tirsdag en dom på tre måneders ubetinget fængsel ved byretten i Odense. Det skriver fyens.dk.

Mandag eftermiddag klokken 15.15 kom han kørende i Jernbanegade i Middelfart, hvor han fik øje på sin kusines kæreste. Han havde hørt, at kæresten havde slået kusinen for nogle måneder siden, og det skulle derfor gengældes.

Den 25-årige er tidligere dømt for to voldsepisoder samt adskillige tilfælde af hærværk. Han havde i forvejen en betinget straf på 60 dages fængsel for at have slået ud efter en politibetjent med et koben.

Oversigt

    Oversigt