Lynbus mellem Svendborg og Nyborg

Fynbus vil gerne have bilpendlerne væk fra vejene. I et forsøg på at skabe et attraktivt alternativ til egen bil, har FynBus nu indsat en luksusbus mellem Svendborg og Nyborg.

Fynbus' nye pilotprojekt hedder lynbus. Hurtig og komfortabel pendling mellem Svendborg og nyborg skal få bilisterne til at droppe bilen og i stedet ta' bussen.

Mandag lød startskuddet for den nye luksuriøse rute 900.
 
Bussen er ti kroner dyrere at køre med.

Til gengæld er der gratis kaffe, aviser og har man computeren med, kan man koble sig på det trådløse internet, der osse er standard i bussen.
 
Første dag med lynbussen var ikke overrendt, men det er forventningen, at afgangen vil blive benyttet meget mere, når nyheden når frem til pendlerne.

Oversigt

    Oversigt