Lynfrosten: Forurenet Nyborg-grund havner på EU-miljøkommissærs bord

Christel Schaldemose vil have undersøgt, om dispensation fra EU's vandrammedirektiv er holdbar. SF kræver en milliard mere til forureningsoprydning i Danmark.

Det socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose går nu ind i sagen om et kommende detailhandelscenter på den såkaldte Lynfrosten-grund i Nyborg.

Det sker med et brev til EU's miljøkommissær Karmenu Vella.

Schaldemose har gjort miljøkommissæren opmærksom på den markante forurening af fenoler, tjære og naftalin i Nyborg og på, at sagen allerede har været på den danske miljøministers bord.

Ifølge brevet har Jakob Ellemann-Jensen erkendt, at forureningen ifølge EU's vandrammedirektiv for overfladevand burde have været bragt i orden allerede i december 2015, men at der er givet dispensation til en forlængelse - og måske endda helt til 2027.

Christel Schaldemose vil gerne have en forklaring på, hvad den rimelige grund er til, at der er givet dispensation fra EU's vandrammedirektiv og opfordrer til et hurtigt svar, idet en anvendelsen af grunden til nyt detailhandelscenter rykker tættere på.

Hermed vil en større del af lokalbefolkninen skulle færdes på den stærkt forurende grund, skriver hun.

Christel Schaldemoses initiativ kommer i øvrigt samtidig med, at regionsformand Stephanie Lose (V) har svaret på en henvendelse fra SF i Nyborg om regionens planer for en oprydning på grunden.

Her henviser Lose til, at der i 2019 skal aftales en fremtidig økonomisk ramme for oprydning med staten.

Desuden afventer regionen, hvad de igangværende undersøgelser af Lynfrosten-grunden afslører om forureningens placering på grunden.

Det er stadig SF's holdning, at grunden bør renses op, inden der bygges ny.

Det er samtidig partiets holdning, at SF går til forhandlinger om, at der skal afsættes markant flere midler til oprensning, hvis der bliver rødt flertal efter folketingsvalget.

I udgangspunktet en milliard kroner om året.

Oversigt

    Oversigt