Lyngvild fik elg til riddersalen

Et næsten 100 år gammelt elghoved skiftede søndag ejer, da modemanden Jimmy Lyngvild sikrede sig elgen på auktionen på Wedellsborg.

Elghovedet har i årtier hængt i gangen på godset Wedellsborg, men søndag blev den sammen med hundredvis af andre effekter sat til salg på auktion. Husets frue mente ikke længere, at elghovedet var bevaringsværdigt.

- Jeg havde regnet med at få den for 300 kroner, men blev hele tiden budt op. Men jeg fik den for 1200 kroner, og det synes jeg stadig er et røverkøb, da et elghoved godt kan koste 10.000 kroner, siger Jim Lyngvild.

Modemanden er ved at bygge sin egen vikingeborg på 400 kvadratmeter ved Korinth, og her får det gamle elghoved nu hæderspladsen.

- Den trænger til en mindre renovering og skal først en tur til konservatoren for at få repereret øret. Men når den kommer tilbage får den plads på hæderspladsen i gangen, siger modemanden.

Oversigt

    Oversigt