I det fynske folks tjeneste

Lyngvilds mission: Fyn skal være kulturmidtpunkt

01:06

1 af 2

Modeeksperten Jim Lyngvild vil gøre Fyn til et kulturelt midtpunkt ved fotografere i fynske omgivelser til en udstilling på Tidens Samling

Skønne spøgelser i smukke kjoler - fotograferet i de mest forfaldne og uskønne omgivelser. Jim Lyngvild skal i samarbejde med Tidens Samling skabe en udstilling om den indre skønhed, der kan være med til at sætte Fyn på landkortet som et slaraffenland af kulturel skønhed.

- Fyn har alt, hvad man kan bede om. Så der var ingen tvivl om, at billederne skulle laves på Fyn, siger Jim Lyngvild.

Skønhed i forfald

Modeeksperten er sammen med sine modeller taget ud til en ødelagt og forfalden herregård. Omgivelserne er så meget i stykker, at han selv spyr ånde, og modellerne ryster iført de smukke kjoler. Men det fremmer bare skønheden og budskabet, mener Jim Lyngvild

- Det handler om skønheden midt i det forfaldne. Tiden går og tingene krakelerer, men hvis skønheden kommer indefra, så vil den altid brænde. Det er det, udstillingen handler om - at lave ultra skønhed i de mest uskønne omgivelser, siger han.

Herregårdsspøgelser anno 2013

Pigerne er smidt i en seng eller væltet omkuld på en bænk. De er spøgelser, de er lig- og de er iført kjoler fra 1930 og 40'erne. Jim Lyngvilds yndlings epoke.

- Der lavede man kjoler med udtryk, siger han.

For Jim Lyngvild var det afgørende, at pigerne var naturlige skønheder. De måtte ikke komme fra et modelbureau som en anden metervarer, så han fandt dem på Facebook. Men missionen med udstillingen er simpel:

- Måske vi kunne stjæle moden fra København, siger Jim Lyngvild.

Ved du noget? Så send os et tip