I det fynske folks tjeneste

Lys-ceremoni i Odense efter tyrkisk bombeangreb

Onsdag aften vil der blive tændt lys på Flakhaven i Odense. Det er Tyrkisk-Kurdisk Forening, der inviterer til demonstration i kølvandet på lørdagens bombeangreb i Tyrkiet.

02:23

1 af 2

Op mod 100 personer omkom i angrebet i den tyrkiske by Ankara. Det har vist sig at være det værste terrorattentat nogensinde i landet. To selvmordsbombere står angiveligt bag.

Den tyrkiske regering mener, at terrororganisationen Islamisk Stat står bag bombeangrebet, der har rystet landet kun få uger før et parlamentsvalg.

- Det, der skete i Tyrkiet, kan også ske i Danmark og på Fyn. ISIS har støtter overalt. Og vi vil gerne vise i aften, at vi er mod deres tanker og gerninger. Det her er så vigtigt, og vi håber så mange som muligt møder op, siger aftenens arrangør Øzgul Arslan til TV 2/FYN.

Øzgul Arslan satser på, at der kommer 100 demonstranter til aftenens ceremoni, som løber af stabelen klokken 19.00. TV 2/FYN sender live fra arrangementet.